Programmet for IT-Camp 2024

Vi er stadig i gang med at finpudse programmet for 2024, men her kan du se et overordnet program for dagene😊

Har du lyst til at høre nærmere eller har du spørgsmål, så send os en mail på kontakt@itcamp.dk.

Onsdag den 16. oktober

Du skal ankomme og indregistrere dig i dette tidsrum. Der er afsat en time, da flere kommer langvejs fra. På den måde er det nemmere at koordinere med busser og tog. Se også Praktisk Info med detaljeret beskrivelse af, hvor du skal møde.
Et kort oplæg om campen. Arrangørerne introducerer sig selv og sponsorerne præsenteres.
12.30-13.30 Frokost + Ryste sammen
13:30-14:30 Forelæsning
Du bliver taget med på en rundvisning, der følger de studerendes hverdag, og du møder vores arbejdspladser og sociale miljø. Du skal blandt andet se vores prototype-rum, med adgang til lasercuttere og 3D-printere, og vores hyggeligt køkken med sofaer til sociale begivenheder.
I Spilworkshoppen bliver du introduceret til programmering og bedt om at færdigudvikle et Pacman-spil. Workshoppens hovedformål er at introducere dig til de uendelige muligheder, der gør programmering til en nærmest uundværlig kundskab. Ved at udstyre dig med basale programmeringskonstruktioner, vil workshoppen eksemplificere at kun fantasien sætter grænser for softwares udformning. Opgave 2023.
18.15-18.45 Aftensmad
Kan robotter skabe kunstværker, kan kunstig intelligens skabe kunst, og kan vi skelne computerkunst fra menneskeskabt kunst? Så store spørgsmål bliver vendt inden deltagerne selv ved hjælp af LEGO Mindstorms-robotter skaber krusedullekunst. Tuscher fastgøres til robotterne med elastikker og robotterne programmeres til at tegne kunstværkerne frem. Vi slutter med en udstilling.
21.00 Afgang mod vandrehjemmet

Torsdag den 17. oktober

08.30 Afgang fra vandrehjemmet
Du ligger formentlig ikke mærke til kryptering i din dagligdag, men det er faktisk det vigtigste værktøj vi har, for at holde vores data og beskeder private. Kryptering sker, helt uden at du tænker over det, for eksempelvis når du logger på med NemID eller sender beskeder med WhatsApp. Her er det internet-protokoller og sikre forbindelser, som gør, at vores kodeord og beskeder ikke kan aflyttes.
11.15-13.45 Virksomhedsbesøg ved Bankdata
Hvordan kan Google søge i alverdens information på et splitsekund? Hvordan sorterer man hurtigst et spil kort? I begge tilfælde er svaret med (effektive) algoritmer, altså systematiske metoder til (hurtig) problemløsning. Mange af de seneste års teknologiske landvindinger, som f.eks. hurtig web-søgning og genom-sekventering, har deres rødder i effektive algoritmer.
Vi serverer ekstra lækker aftensmad, hvor der er mulighed for at snakke med nuværende og færdiguddannede IT-Produktudviklere og dataloger. De fortæller og svarer gerne på spørgsmål om studiet, valg af studie, det at være universitetsstuderende og meget meget mere.
20.30 Afgang mod vandrehjemmet

Fredag den 18. oktober

08.30 Afgang fra vandrehjemmet
Hvordan påvirker designet af IT-løsninger den måde, vi bruger dem på? Og hvordan designer man gode IT-løsninger, så brugerne får mest muligt ud af dem? Disse spørgsmål er centrale når man designer nye IT-systemer, men der er lang vej fra idé til færdigt produkt. Derfor bygger vi ofte prototyper for at teste mindre dele af en idé, eller en forsimplet udgave af idéen, for at se om den holder.
STRONGMINDS er en af 70+ forretningsenheder i Trifork og har et særligt fokus på et Software Crafts(wo)man Program. Sammen med en anden Trifork forretningsenhed fortæller de historien om vejen til at blive fuldbåren softwareudvikler, særligt også med en feminin synsvinkel.
Vi laver en kort evaluering af IT-campen, da vi meget gerne vil vide, hvad vi kan gøre endnu bedre til næste år.
Dette års sponsorere af IT-camp kommer forbi og taler om, hvad man kan bruge en uddannelse i datalogi eller IT-Produktudvikling til i deres domæne. De vil give et indblik i IT-branchen, som man kan blive en del af, og hvad man kan arbejde med som færdiguddannet datalog eller IT-Produktudvikler.
Hint: Det er ikke kun kodning!
I får overrakt et diplom som bevis for jeres deltagelse, og vi sørger for at der er snacks, som I kan tage med på hjemturen. Her vil I få mulighed for at stille alle de spørgsmål I ikke har fået besvaret endnu af et panel af nuværende og færdige studerende. Og til dem der vil dykke mere ned i datalogiens verden, peger vi jer i retningen af gode steder, hvor I kan lære mere.
16.30 Tak for i år!