Programmet for IT-Camp 2020
Der bliver arbejdet hårdt på at få lavet programmet for IT-camp 2021. I år bliver der både planlagt et fysisk og virtuelt program, så vi er klar til at tilbyde en fed camp også selvom den bliver online!
Mens der planlægges kan du se det planlagte program for 2020 nedenfor. Har du lyst til at høre nærmere eller har du spørgsmål, så send os en mail på kontakt@itcamp.dk.

Onsdag den 14. oktober
Du skal ankomme og indregistrere dig i dette tidsrum.
Der er afsat en time, da flere kommer langvejs fra.
På den måde er det nemmere at koordinere med busser og tog. Se også
Praktisk Info med detaljeret beskrivelse af, hvor du skal møde.
Et kort oplæg om campen. Arrangørerne introducerer sig selv. Og sponsorerne præsenteres.
12.30-13.30 Frokost
I Spilworkshoppen bliver du introduceret til programmering og bedt om at færdigudvikle
et Pacman-spil. Workshoppens hovedformål er at introducere dig til de uendelige
muligheder, der gør programmering til en nærmest uundværlig kundskab. Ved at udstyre dig
med basale programmeringskonstruktioner, vil workshoppen eksemplificere at kun fantasien
sætter grænser for softwares udformning.
Interaktionsdesign er det felt der arbejder med design af interaktive digitale
produkter. Det vil sige design af de digitale objekter vi omgiver os med i vores
hverdag. Det kan f.eks. være applikationer i smartphones eller hjemmesider, men det kan
også være mere fysiske produkter som vækkeure eller kaffemaskiner. Når vi arbejder med
at designe og bygge computerteknologi, er interaktionsdesign ofte den disciplin der
fokuserer på brugeren og brugen af de designede digitale produkter og systemer.
I de teoretiske øvelser til Interaktionsdesign vil du få hands-on erafaring med design.
Du kommer til at arbejde i små grupper. Forelæsning og øvelser hænger tæt sammen igennem
en designstudiobaseret undervisningsform.
18.00-19.00 Aftensmad
Kan robotter skabe kunstværker, kan kunstig intelligens skabe kunst og kan vi skelne
computerkunst fra menneskeskabt kunst? Så store spørgsmål bliver vendt inden deltagerne
selv ved hjælp af LEGO Mindstorms robotter skaber krusedullekunst. Tuscher fastgøres til
robotterne med elastikker og robotterne programmeres til at tegne kunstværkerne frem. Vi
slutter med en udstilling.
21.00 Afgang mod vandrehjemmet

Torsdag den 15. oktober
08.30-09:00 Afgang fra vandrehjemmet
Her skal du prøve hvordan man får sine tanker ned på papir. Skitsering er et god og
vigtigt redskab der bruges til at udforske former af fysiske eller digitale produkter.
Du møder her grundlæggende principper i hvordan man kan kommunikere med skitsen.
Du ligger formentlig ikke mærke til kryptering i din dagligdag, men det er faktisk det
vigtigste værktøj vi har, for at holde vores data og beskeder private. Kryptering sker,
helt uden at du tænker over det, for eksempelvis når du logger på med NemID eller sender
beskeder med WhatsApp. Her er det internet-protokoller og sikre forbindelser, som gør,
at vores kodeord og beskeder ikke kan aflyttes.
12.00-15.00 Frokost og virksomhedsbesøg
Du skal forsøge at bryde forskellige kryptosystemer. På den måde bliver du klogere på,
præcis hvad der gør et kryptosystem sikkert og hvilke sårbarheder et kryptosystem har.
Du bliver taget med på en rundvisning, der følger de studerendes hverdag, og ser deres
arbejdspladser. Du skal blandt andet se vores prototype rum, med adgang til lasercutter
og 3d printere. Desuden præsenterer 1. års studerende fra IT Produktudviklings nogle af
deres tidligere projekter, og der afholdes en lille livecoding session.
Lækker aftensmad hvor der er mulighed for at snakke med nuværende og færdiguddannede IT
Produktudviklere og dataloger. De fortæller og svarer gerne på spørgsmål om studiet,
valg af studie, det at være universitetsstuderende og meget meget mere.
21.00 Afgang mod vandrehjemmet

Fredag den 16. oktober
08.30-09:00 Afgang fra vandrehjemmet
Hvordan kan Google søge i alverdens information på et splitsekund? Hvordan sorterer man
hurtigst et spil kort? I begge tilfælde er svaret med (effektive) algoritmer, altså
systematiske metoder til (hurtig) problemløsning. Mange af de senest års teknologiske
landvindinger, som f.eks. hurtigt web-søgning og genom-sekventering, har deres rødder i
effektive algoritmer. I dette foredrag dykker vi ned i algoritmernes verden hvor vi ser
nogle elegante algoritmer, der løser nyttige problemer, og vi vil forstå, hvad der gør
nogle algoritmer mere effektive end andre.
Med baggrund i det tidligere foredrag om algoritmer er vi nu klar til at arbejde med
algoritmer selv. Du kommer til at læse og køre koden til flere af algoritmerne fra
forelæsningen. Det giver dig mulighed for at anvende teorien igennem konkrete opgaver.
To instruktorer vil være ansvarlige for at guide og hjælpe dig igennem alle opgaverne.
11.00-14.00 Frokost og virksomhedsbesøg
Beskrivelse under vej
15.45-16.30 Mikkel & Monopolet
16.30-17.00 Evaluering og afslutning
17.00 Tak for i år!